PERSONDATAPOLITIK. Actera Midt Sygeplejeklinik Odense
Retningslinjer for behandling af personoplysninger for klienter i forbindelse med opfyldelse af aftale hos Actera Midt Sygeplejeklinik Odense cvr nr. 28180004.
Gennem din aftale med klinikken indsamles der personoplysninger om dig. Disse retningslinjer er udarbejdet ud fra EU`s Databeskyttelsesforordning gældende fra den 25. maj 2018. Nedenfor kan du læse om de informationer, der indsamles, herunder hvordan de behandles, hvad de bruges til, og hvem der har adgang til informationerne. Du kan endvidere se hvem, du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende dette.
Kontaktoplysninger
Klinikken beder om dit navn og telefonnummer, når du bestiller tid til første konsultation. Disse oplysninger bruges til at identificere dig samt til tidsbestilling, aflysning eller ændring af tid til behandling.
Journaloplysninger
Ved første konsultation på klinikken indsamles der informationer, der har betydning for eventuel behandling. Det er primært informationer om symptomer og helbredsproblemer, som kan være årsag til at starte en behandling. Journaloplysningerne registreres på et fysisk journalark, som kun findes i èt eksemplar. Journalerne er arkiveret i et aflåst skab på klinikken, de er kun fremme i forbindelse med personlige behandlinger. Kun klinikindehaveren har adgang til disse oplysninger.
Opbevaring af personoplysninger
Hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger afhænger af, hvor længe din aftale med klinikken består. Efter endt behandling kan dine personoplysninger bliver opbevaret i op til et år, hvorefter de makuleres. Opbevaringen af personoplysningerne sker alene for det tilfælde at en behandling evt. genoptages. Hvis behandling ikke igangsættes efter 1. konsultation, makuleres personoplysningerne efter en måned. Personoplysninger anvendes ikke til andre formål og deles ikke med tredjepart.
Retten til indsigt og sletning af dine personoplysninger
Som klient har du til hver en tid ret til at få indsigt i alle de personoplysninger, der er registreret om dig. Hvis klinikken ikke fortsat har en legitim interesse i at opbevare oplysningerne, har du ret til at få dem slettet. Bemærk venligst, at såfremt klinikken i henhold til gældende lovgivning er forpligtet til at opbevare oplysningerne, kan du ikke kræve dem slettet. Henvendelse om adgang til oplysninger, som er registreret om dig i klinikken rettes til: Suzanne Henriksen email: info@actera-midt.dk.
Med venlig hilsen
Actera Midt Sygeplejeklinik v/sygeplejerske Suzanne Henriksen